Jobannonce: Scenetekniker til Scenekultur Vesterbro, Kultur- og Fritidsforvaltningen

Københavns Kommune

Scenetekniker til Scenekultur Vesterbro, Kultur- og Fritidsforvaltningen

Scenekultur Vesterbro er en del af bydelsenheden Kultur og Fritid Vesterbro & Kgs. Enghave i Københavns Kommunes Kultur- og Fritidsforvaltning. Kultur og Fritid Vesterbro & Kgs. Enghave har ansvaret for alle kommunale biblioteker, kultursteder og idrætsanlæg i bydelen.

Som lyd-/lystekniker bliver du en del af teamet ’Scenekultur Vesterbro’, som står for at drifte kulturscenerne Råhuset, Onkel Dannys Plads og Basement samt Stairway i Vanløse og Ungdommens Demokratihus.

Jobbet som scenetekniker inkluderer både produktions-, koordinerings- og vedligeholdelsesopgaver inden for lyd og lys.

Omfanget af produktionsopgaver varierer hen over året. Du skal i perioder være indforstået med, at mere end halvdelen af din arbejdstid bliver brugt til produktion, hvilket indebærer aften- og weekendarbejde og kræver stor fleksibilitet.