Jobannonce: Souschef til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Kolding Kommune

Souschef til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Børne- og Uddannelsesforvaltningen søger en empatisk souschef til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, der med klarhed og nytænkning kan være med til at skabe at skabe god struktur med klare og gennemskuelige rammer for både medarbejdere, forældre og børn. Vil du være med til at understøtte trivsel, udvikling og læring, så har Kolding PPR brug for dig.

Vi søger en souschef, som har mod på og lyst til at være leder og udvikle den ledelsesmæssige praksis på PPR. Hvis ikke du har en lederuddannelse, vil vi naturligvis tilbyde den i forbindelse med din ansættelse. Derudover ser vi gerne, at du har en mellemlang eller længere relevant uddannelse, det kan fx være en cand.pæd.psyk eller cand.psyk.