Jobannonce: Docent med stærke forskningskompetencer inden for industriel digital transformation

Professionshøjskolen UCN

Docent med stærke forskningskompetencer inden for industriel digital transformation

Ligger dine forskningsinteresser og -kompetencer inden for anvendelse og implementering af nye digitale teknologier inden for industrien, og har du en interesse i at bidrage til den digitale transformation, der foregår i industrien? Så er du måske vores nye docent.

Professionshøjskolen UCN søger en docent, der kan drive og understøtte forskning, forskningsbaseret uddannelse, publicering, videndeling, projektmodning og projektansøgninger inden for ovennævnte forskningsområde. Dette vil foregå i tæt samarbejde med andre docenter og den øvrige organisation på såvel grunduddannelser som eftervidereuddannelser.

Vi forventer, at en kommende docent kan bidrage til integrationen mellem de traditionelle fagdomæner gennem et bredt perspektiv på nye digitale teknologier og den påvirkning, disse har på virksomhederne og deres medarbejdere.