Jobannonce: Strøbyskolen søger personlige hjælpere til to elever på 3. og 6. årgang med muskelsvind

Stevns Kommune

Strøbyskolen søger personlige hjælpere til to elever på 3. og 6. årgang med muskelsvind

To elever har brug for hjælp til at gøre deres dage så gode som muligt.

Er du mødestabil og har gode relationskompetencer og kan se dig selv som personlig hjælper til én af de to drenge, der har fysiske udfordringer, så er det stillingen, du skal søge.

Din vigtigste opgave er at sørge for, at eleverne kan indgå i undervisningen og klassefællesskabet på samme niveau som de andre elever. Eleverne har fuld støtte i al undervisning.

Derudover skal du kunne indgå i elevernes klasser som helhed, dvs. du har en fin fornemmelse for at være deres personlige hjælper og være en pædagogisk støtte i klassen, når de har brug for selvstændighed.