Jobannonce: Agil integrationsudvikler

Rigspolitiet

Agil integrationsudvikler

Hvidovre

Motiveres du af at udvikle og effektivisere politiets processer og systemer? Og vil du indgå i en stejl læringskurve sammen med et fast team? Så har du nu muligheden for at indtage en central rolle i at banebrydende projekter, hvor du som udvikler er hjernen bag de tekniske løsninger.

Du får en unik mulighed for at være med til at udvikle integrationsløsninger til alle dele af fremtidens politi. Du bliver en del af Center for udvikling, som huser nogle af landets mest dedikerede udviklere.

Dit arbejde består af at designe, udvikle, teste og dokumentere integrationer, som gør det muligt for politiets systemer at kommunikere med hinanden. Dit ansvarsområde vil primært være udvikling af integrationer til politiets integrationsplatform, der er baseret på de nyeste integrationsteknologier fra bl.a. Oracle.