Jobannonce: 2 projektledere til byggeprojekter søges – én med datakompetencer

Gem
Rigspolitiet 2 projektledere til byggeprojekter søges – én med datakompetencer

Rigspolitiet, København

Vi har travlt og udvider vores team med kompetencer inden for byggeri. Vi forestiller os to profiler med kompetencer inden for byggebranchen, hvoraf én profil har en baggrund som arkitekt el.lign. og har arbejdet med lejerrådgivning, space planning og brugerinvolvering. En anden profil er projektleder med grundlæggende kendskab til byggebranchen og har lyst og kendskab til datastyringssystemer og vil være med til at udvikle vores datastyring af tegninger, tekniske anlæg, sikring, drift m.m.

Rigspolitiet er bygherre ved større og mindre ombygnings- og renoveringsprojekter, samt repræsenterer politiet ved større nybyggerier i samarbejde med Bygningsstyrelsen. Byggeprojekterne er ofte politisk vedtaget og komplekse grundet omfattende interessenthåndtering og brugerinvolvering kombineret med sikkerhedsmæssige hensyn.