Jobannonce: Pædagog til Nordens kreative værksted

Frederiksberg Kommune

Pædagog til Nordens kreative værksted

Klub Norden søger en uddannet pædagog 35 timer pr. 1. september 2022 eller snarest derefter. Klubben har p.t. 320 fritidsklubmedlemmer og 80 ungdomsklubmedlemmer.

Klub Norden skal bruge en dygtig og engageret kollega der er alsidig, har en bred viden og kan inspirere børn/unge gennem en skarp pædagogisk krea-profil som både rammer fordybelse, flow, læring og sociale relationer.

Aktivitetens formål er at skabe brede fællesskaber, give børn og unge nye oplevelser, skabe interesse og nysgerrighed gennem en kreativ og håndværksmæssig tilgang. Med andre ord, at få etableret et inspirerende og udviklende værkstedsmiljø, hvor der er plads til alle uanset forskelligheder.