Jobannonce: Kulturhus Kappelborg i Skagen søger udadvendt koordinator og projektleder

Frederikshavn Kommune

Kulturhus Kappelborg i Skagen søger udadvendt koordinator og projektleder

Har du overblik, gåpåmod og lyst til frihed under ansvar? Er du en haj til struktur og tager enhver forstyrrelse med et smil? Er du vild med varierede arbejdsopgaver og arbejdstider – ind imellem også aften og weekends? - Så er du måske vores nye kollega.

På Kappelborg i Skagen mangler vi nemlig endnu en kollega, der kan bidrage til projektledelse, koordinering og opfølgning på vores mange aktiviteter.

Du bliver ansvarlig for krumtappen for vores eksterne projekter. Her styrer du med sikker hånd og et stort overblik vores projekter – som ofte ligger i forlængelse af vores daglige drift- og kulturhusaktiviteter.