Jobannonce: Familiemedarbejder til Hånd om Familien

Gem
Esbjerg Kommune
Familiemedarbejder til Hånd om Familien

Esbjerg Kommune

Har du lyst til at arbejde med området for udsatte børn, unge og deres familier – vi søger en familiemedarbejder til en fast fuldtidsstilling med start 1. august 2022.

Hånd om Familien er en forebyggende foranstaltning rettet mod udsatte familier med børn i alderen 0 -18 år. Hånd om Familien er en familiebevarende foranstaltning med tiltag i familiernes eget hjem. Hensigten er at børn og unge kan forblive i eget hjem, samtidig med at de fysiske, psykiske og sociale forhold forbedres i en sådan grad, at det understøtter deres trivsel og udvikling.

Som Familiemedarbejder udfører du pædagogisk og praktisk arbejde i familierne. Det kan f.eks. være praktisk hjælp i hjemmet, madlavning, rengøringshjælp, putte børn, fungere som støttekontaktperson og lave understøttende opgaver i forhold til behandlingsarbejdet.