Jobannonce: Social- og sundhedsassistent til udekørende aftenvagt i Kokkedal

Fredensborg Kommune

Social- og sundhedsassistent til udekørende aftenvagt i Kokkedal

Vil du være en del af Kokkedalgruppen – kan du se dig selv arbejde ud fra vores værdier: Fokusereret – udadrettet – ambitiøs – fornyende – forskellighed – fællesskab – og brænder du for at gøre en forskel, så er det dig, Kokkedals aftenvagtsgruppe har brug for.

Midt i den skønne natur, tæt på skov og strand, ikke langt fra byens opholdssteder, oplevelser og aktiviteter ligger Kokkedalgruppen.

Kokkedal aftengruppe er en lille, men fagligt stærk gruppe, som består af social- og sundhedshjælpere og -assistenter. Vi har et godt fagligt samarbejde med de andre grupper, aftensygeplejen og planlægger. Alle arbejder ud fra et fælles vi og høj faglighed med borgeren i centrum.