Jobannonce: Medarbejder til PTA

System TM A/S

Medarbejder til PTA

Odder

Ønsker du et job med en høj grad af frihed og medindflydelse – både på dine opgaver og din arbejdsdag? Vil du være med til at løfte vores produktion til næste niveau? Vil du være en del af en global virksomhed, der udvikler og producerer kundetilpassede løsninger af høj kvalitet til træindustrien?

Til styrkelse af vores produktionstekniske team søger System TM en PTA-medarbejder med kerneopgaver inden for optimering af vores produktion. Stillingen er nyoprettet og refererer til Head of Procurement.

Du får en nøglerolle i et velfungerende team, og det bliver din fornemste opgave at understøtte produktionen og fungere som bindeled mellem produktion, indkøb og konstruktionsafdelingen. Du får det overordnede ansvar for at vurdere produktionsgrundlaget (tegninger, ruter og styklister) og sammen med indkøb og egenproduktion beslutte, hvilke dele der skal produceres internt, og hvilke der skal outsources.

System TM A/S