Jobannonce: Økonomimedarbejder til Ejendomsservice- og Driftsenheden

Frederiksberg Kommune

Økonomimedarbejder til Ejendomsservice- og Driftsenheden

Vil du være med til fortsat at professionalisere vores bygningsdriftsorganisation? Er du skarp til regnskab og økonomistyring, og vil du have det fulde ansvar for regnskab for en intern håndværksvirksomhed, så læs endelig videre!

Vi søger en økonomimedarbejder, der først og fremmest skal håndtere salgsfakturaer, fakturabetaling og generel økonomistyring for vores interne håndværksvirksomhed, kaldet Bygningsservice.

Du vil blive en del af et mindre servicecenter, hvor nøgleordene er ”kommunikation, overblik og god service”, og udover dit arbejde med økonomi, vil en mindre del af dine opgaver bestå i håndtering af vores helpdesk og akuttelefon i samarbejde med to kollegaer.

Du får et bredt samarbejde med de øvrige kollegaer i Driftsteamet og Bygningsservice, ligesom du også vil have en del kontakt til områdets fælles stabsfunktion og kommunens økonomiafdeling.