Jobannonce: Tillidsfuld og selvkørende konkurssagsbehandler til insolvensenhed

Gældsstyrelsen

Tillidsfuld og selvkørende konkurssagsbehandler til insolvensenhed

Middelfart

Kan du drive din egen sagsportefølje og præsentere dine resultater konstruktivt overfor kunden og i skifteretten? Trives du i et fagligt miljø, hvor vi skaber gode fælles løsninger? Så er det dig, vi søger til vores insolvensenhed i Middelfart.

Vi søger nye kollegaer, som vil bidrage aktivt til inddrivelsen af offentlig gæld ved at udføre grundig og professionel sagsbehandling på insolvensområdet. Du får ansvaret for egen sagsportefølje, hvor du på egen hånd skal bære sagerne fra indledende sagsbehandling til evt. afsluttende præsentation i skifteretten.

Derudover vil dine primære opgaver indebære:

  • Sagsbehandling relateret til Konkurssagsbehandling inkl. vurdering, indgivelse af konkursbegæring og løbende opfølgning
  • Fremmøde og sagsfremstilling i skifteretten
  • Varetagelse af sikkerhedsstillelser og evt. betalingsaftaler med kunden
Gældsstyrelsen