Jobannonce: Vær med til at gøre en forskel i Region Sjælland, vi søger nye kliniske IT-konsulenter til helt nyt team

Region Sjælland

Vær med til at gøre en forskel i Region Sjælland, vi søger nye kliniske IT-konsulenter til helt nyt team

Koncern IT i Region Sjælland er ved at etablere et nyt team af kliniske IT-konsulenter. Hvis du kan højne brugen af Sundhedsplatformen og hjælpe med til at sikre en bedre udnyttelse, så har vi jobbet til dig.

Region Sjælland

Du vil indgå i et team, hvor dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Systemunderstøttelse af arbejdsgange i Sundhedsplatformen
  • Analyse, koordinering og løsning af komplekse sager
  • Deltage i modning, implementering og opfølgning af opdateringer, samt indsatser og udvikling i Sundhedsplatformen i samarbejde med Fokusområderne

Du får en spændende stilling med mange forskelligartede opgaver. Teamet forankres i Helpdesk, der er en del af Koncern IT i Region Sjælland. Dit arbejdssted vil i hovedparten af tiden være med fysisk tilstedeværelse på et eller flere af regionens sygehuse og med en ugentlig arbejdsdag i Koncern IT, der ligger på Ringsted Sygehus.