Jobannonce: Rusmiddelbehandler til Behandlingscenter Frederikshavn

Frederikshavn Kommune

Rusmiddelbehandler til Behandlingscenter Frederikshavn

Behandlingscenter Frederikshavn (BCF) søger en rusmiddelbehandler med lysten til at gå foran i det koordinerende arbejde.

Vi leder efter dig, der har ekstraordinært gode kompetencer inden for behandling af borgere med rusmiddelproblemer, og altid ser muligheder for borgerne og i de forskellige samarbejdsrelationer, du indgår i. Du skal være med til at levere topprofessionel rusmiddelbehandling og bidrage til, at Behandlingscenter Frederikshavn er en attraktiv samarbejdspartner. Vi forventer, at du har et godt overblik og lyst til at gå foran i det koordinerende arbejde.

Behandlingscenter Frederikshavn (BCF) tilbyder ambulant alkohol- og stofbehandling i kommunalt regi. Vores primære indsats til både unge og voksne er gruppebehandling, men vi gennemfører også individuelle samtaler ved fremmøde eller online. Vores fokus er at støtte borgernes udvikling med udgangspunkt i deres egne ønsker og behov.