Jobannonce: Akademiker til ledelsesstøtte af økonomidirektøren

Gem
Rigspolitiet Akademiker til ledelsesstøtte af økonomidirektøren

Rigspolitiet, København

Her er en spændende mulighed for at arbejde med ledelsesstøtte på topniveau. Hvis du får energi af et job, der kræver selvstændighed, helhedsforståelse og flair for at navigere i en politisk styret organisation, hvor opgaver med kort varsel stiller krav til dine kompetencer, så er du måske den helt rigtige til jobbet som ledelsesstøtte til Rigspolitiets økonomidirektør.

Du repræsenterer økonomidirektøren både internt i politiet og udadtil, hvor du yder ledelsesstøtte i form af udformning af oplæg, udviklingsopgaver, projektdeltagelse mv. Dine opgaver bliver mødeforberedelse, herunder udarbejdelse af dagsordener, præsentationsmateriale, mødemateriale og ledelseskommunikation samt opfølgning og afrapportering på møder, projekter og opgaver.