Jobannonce: Brænder du for at arbejde med HR på strategisk og operationelt niveau?

Gem
Forsvarets Efterretningstjeneste
Brænder du for at arbejde med HR på strategisk og operationelt niveau?

Forsvarets Efterretningstjeneste, København

Vil du være med til at sikre, at FE har de rette kompetencer nu og i fremtiden? FE’s HR-afdeling er både i vækst og på en rejse. Derfor leder vi lige nu efter flere nye kolleger, der både kan og vil bidrage til, at vi lykkes.

Vi tilbyder et selvstændigt og udfordrende job i et uformelt arbejdsmiljø, hvor du får mulighed for at være med til at definere opgaveløsningen.

Som HR-forretningspartner har du fokus på organisatorisk performance og at understøtte lederne.

En vigtig opgave er rekruttering. Du får mulighed for at arbejde med hele ansættelsesprocessen fra udarbejdelse af stillingsprofiler og jobannoncer til screening og test af ansøgere, ansættelsesinterviews og kontraktforhandling.