Jobannonce: To medarbejdere til optimering og videreudvikling af Erhvervsstyrelsens Intelligente Kontrolplatform (IKP) og Sikkerhedskomponenten (Sector9)

Erhvervsstyrelsen

To medarbejdere til optimering og videreudvikling af Erhvervsstyrelsens Intelligente Kontrolplatform (IKP) og Sikkerhedskomponenten (Sector9)

København

Ønsker du at indgå i et samarbejde med fagligt kompetente kollegaer og leverandører, om vedligeholdet og videreudviklingen af to af Erhvervsstyrelsens centrale systemer?

Vi søger to samarbejdsorienterede og selvstændige medarbejdere, der skal bidrage til at understøtte vedligeholdet af IKP og Sector9. IKP er den platform som styrelsens Machine Learning modeller afvikles i. Brugen af Machine Learning er tiltagende i Erhvervsstyrelsen, og resultaterne fra Machine Learning gør at svigagtige virksomheder opdages i tide og kan udsættes for øget kontrol.

Som Application Manager i Erhvervsstyrelsen, vil dit arbejde bestå af en række forskelligartede opgaver og ansvarsområder, alle centreret omkring vedligeholdet af styrelsens sikkerhedsløsning og kontrolplatform, der begge driftes containerbaseret i kubernetes.