Jobannonce: Social- og sundhedsassistentelever søges

Gem
Fredensborg Kommune
Social- og sundhedsassistentelever søges

Fredensborg Kommune, Kokkedal

Fredensborg Kommune søger dig, som er i gang med/har afsluttet GF 2 eller er uddannet SSH, og som har lyst til at være en del af det professionelle sundhedsvæsen.

Du brænder for et arbejde, hvor der tages udgangspunkt i professionel helhedsorienteret sygepleje og rehabilitering i samarbejde med borgere og patienter med grundlæggende behov i et tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde, i det nære og det sammenhængende sundhedsvæsen.

Du er interesseret i at arbejde med pleje og omsorg, borgernes/patienternes ressourcer og livskvalitet, og har lyst til at være en del af det professionelle sundhedsvæsen.

Vi tilbyder en afvekslende og meningsfuld arbejdsdag med spændende udfordringer samt et godt læringsmiljø med gode rammer, et højt fagligt niveau på vores praktiksteder og en høj gennemførelsesprocent.