Jobannonce: Bryndum Skole, Aura søger en pædagogisk assistent

Esbjerg Kommune

Bryndum Skole, Aura søger en pædagogisk assistent

Bryndum Skole, Aura søger en pædagogisk assistent til 34 timers stilling pr. 15. februar 2022 til et barselsvikariat.

Ser du dig selv som nøgleperson for et enkelt barn, men samtidig kan bidrage til fællesskabet? Trives du i en hverdag med masser af glade børn, og brænder du for at gøre en oprigtig forskel med fokus på de menneskelige relationer, så er dette måske dit nye job.

Vi har et barn i 0.klasse, som har cerebral parese. Du vil møde et barn, som har højresidig hemiparese med god gang og sprogfunktion. Børn, der går i 0. klasse, skal først erfare, hvad det vil sige at gå i skole og blive klar til at lære. Det er her, vi har brug for din hjælp, så du kan støtte barnet både i læring og de sociale kompetencer.

Dine arbejdsopgaver vil være at støtte og hjælpe barnet i klassen med pædagogisk, personlig og praktisk hjælp i løbet af hele skoledagen.