Jobannonce: Rutineret sikkerhedsprofil søges til spændende opgaver inden for informationssikkerhed og databeskyttelse i Miljøstyrelsen

Miljøministeriet

Rutineret sikkerhedsprofil søges til spændende opgaver inden for informationssikkerhed og databeskyttelse i Miljøstyrelsen

Odense

Brænder du for informations- og cybersikkerhed? Trives du med mange forskellige opgaver med it-projekter, digitalisering, sikkerhed og GDPR? Så er det dig, vi mangler.

Miljøstyrelsen er en del af Miljøministeriet og er den danske myndighed på miljø- og naturområdet. Vi arbejder for rig natur, rent vand, sikker kemi og grøn produktion.

Du skal være informationssikkerhedsmedarbejder i en styrelse, der er i gang med en gennemgribende digital transformation med nyudvikling af værktøjer, agile metoder og om muligt brug af cloudløsninger.

Størstedelen af Miljøstyrelsens it-drift er outsourcet, hvorfor rollen i højere grad indeholder elementer som leverandørstyring og kravspecifikationer, end hands-on på komponenterne.