Jobannonce: Sundhedsfaglig afdelingsleder til Center for Senhjerneskade

Kolding Kommune

Sundhedsfaglig afdelingsleder til Center for Senhjerneskade

Center for Senhjerneskade søger en erfaren afdelingsleder på botilbuddet på Sjællandsvej, der fokuseret kan lede høj faglighed og kulturel udvikling.

Er du samtidig driftssikker og kan du skabe motivation og trivsel blandt dine medarbejdere – så er det helt sikkert dig, vi søger.

Center for Senhjerneskades afdeling på Sjællandsvej er et specialiseret døgntilbud til voksne med erhvervet hjerneskade.

De knap 90 medarbejdere støtter og vejleder de 28 borgere som er tilknyttet botilbuddet, jf. servicelovens §§ 107 og 108. Borgerne bor i egne lejligheder. Vi har stor respekt for, at vi går på arbejde i borgernes hjem, og det stiller store krav til vores faglige og etiske kompetencer og refleksioner. Vi arbejder ud fra en neuropædagogisk og rehabiliterende tilgang i tværfaglige teams, som tager sit udgangspunkt i den enkelte borger.