Jobannonce: Sygeplejersker til Ballerup hjemmeplejes samlede sygeplejeteam i fast aftenvagt

Ballerup Kommune

Sygeplejersker til Ballerup hjemmeplejes samlede sygeplejeteam i fast aftenvagt

Har du lyst til at udvikle sygeplejen i Hjemmeplejen Ballerup Kommune - med tanke og fokus for rehabilitering?

Vi søger dygtige sygeplejersker til vores fælles sygeplejeteam med 40 fagligt kompetente kollegaer.

Vores aftenteam består p.t. af 6 faste aftenvagter, hvor vi søger to mere til teamet – gerne på 30-32 timer ugentligt med weekendvagt fast hver 2.-4. weekend. Mødetid kl. 15.00-23.00.

Vi er i gang med en spændende proces med etablering af selvstyrende teams i hele hjemmeplejen, hvor medarbejderne medinddrages og har medansvar for kørelister, der er afstemt efter borgernes behov og døgnrytme. Som medarbejder tager man aktivt ansvar for, med en gruppe kollegaer, at planlægge fremmødet, så både medarbejdere og borgere oplever høj grad af kontinuitet i de besøg, der skal leveres til kommunens borgere.