Jobannonce: Erhverv i Miljøstyrelsen søger marinbiolog med lyst og evne til at sikre et godt havmiljø

Gem
Miljøministeriet Erhverv i Miljøstyrelsen søger marinbiolog med lyst og evne til at sikre et godt havmiljø

Miljøministeriet, Odense

Kunne du tænke dig at arbejde med, at sikre den rette balance mellem et godt havmiljø, erhvervets interesser og behovet for menneskelige aktiviteter?

Miljøstyrelsen er en del af Miljøministeriet og den danske myndighed på miljø- og naturområdet.

I Erhverv er det vores mission at arbejde for mindre forurening fra produktion, forbrug og transport og samtidigt skabe rammer for grøn vækst i dansk erhvervsliv. Vi dækker derfor en bred palette af virksomhedstyper i byerne, på land og på havet, og vi benytter en vifte af virkemidler, såsom regulering, tilladelser, vejledning, tilsyn, partnerskaber, digital selvbetjening og tilskud, der til sammen giver mulighed for at udvikle sammenhængende løsninger til fremme af den grønne omstilling.

Stillingen er placeret i Erhvervs Klap-team, som har ansvaret for administration af havmiljølovens regler om klapning af havbundssediment.