Jobannonce: Sundhedsfaglig forebyggende medarbejder med akademisk overbygning

Frederikshavn Kommune

Sundhedsfaglig forebyggende medarbejder med akademisk overbygning

Brænder du for at spotte ressourcer, skabe trygge relationer og sammen med borgeren finde en meningsfuld vej frem? Kan du medvirke til at sikre høj kvalitet, tværfaglighed og en helhedsorienteret tilgang og samtidig bidrage med akademiske kompetencer til udvikling og planlægning? Så er du lige præcis den kollega, vi har brug for!

Vi søger en ny kollega, der kan varetage forebyggende hjemmebesøg hos borgere over 65 år i Frederikshavn Kommune, og samtidig bidrage til akademiske opgaver. Hovedvægten i stillingen vil være på de forebyggende hjemmebesøg.

Du skal samtidig kunne bidrage til akademiske og planlæggende opgaver inden for området eksempelvis:

  • Udvikling og planlægning af informationsmøder for 75 årige
  • Udvikling af kvalitetsstandarder
  • Udarbejdelse af årsrapporter m.m.
  • Udarbejdelse af politiske beslutningsoplæg