Jobannonce: Vandløbssagsbehandler til Plan- og Miljø

THISTED KOMMUNE

Vandløbssagsbehandler til Plan- og Miljø

Hurup

Vandløbssagsbehandler med flair for kommunikation og service til Plan- og Miljøafdelingen

Du bliver en del af et team på fire medarbejdere, hvor samarbejde og vidensdeling er en vigtig del af hverdagen. Vi arbejder på tværs i hele organisationen og er i tæt dialog med borgere, virksomheder og rådgivere. Dialogbaseret kommunikation kombineret med en stærk faglighed er nøgleordene for os.

Vi søger en engageret vandløbssagsbehandler, der kan byde ind med faglig viden inden for vandløbsområdet. Da vi er en mindre kommune, får du et alsidigt job, hvor du får lov til at bidrage fra første dag. Din primære opgave vil værre tilsyn med vandløbsvedligeholdelsen, drænsager og sagsbehandling inden for vandløbsloven.