Jobannonce: Familiechef

Frederiksberg Kommune

Familiechef

Er du en dygtig og erfaren leder inden for børne- og familieområdet? Har du lyst til at være med til at styrke den socialfaglige kvalitet, den forebyggende indsats og familieinddragelsen? Så søg den attraktive stilling som familiechef i en veldreven kommune med store ambitioner på børne- og ungeområdet.

Familieafdelingen i Frederiksberg Kommune er midt i en rivende udvikling, hvor vi er i gang med at implementere en omfattende udviklingsplan. Udviklingsplanens hovedfokus er at styrke den socialfaglige kvalitet og lovmedholdelighed i sagsbehandlingen samt at fremme et godt og tæt samarbejde mellem familieafdelingen og de andre aktører på børne- og ungeområdet. Du kommer til at stå i spidsen for dette arbejde samtidig med, at du skal udvikle og lede den daglige drift af myndighedsarbejdet hen imod en mere tidlig forebyggende indsats.