Jobannonce: Intern sælger til salgsteam på Fyn

Lemvigh-Müller A/S

Intern sælger til salgsteam på Fyn

Odense

Har du lyst til at sætte dig ind i et stort produktprogram, og kan du gøre en forskel for kunderne, når du løser deres udfordringer? Vil du være en del af en succesfuld afdeling, der bærer præg af professionalisme, og hvor kunden altid er i centrum?

Fra vores kontor i Odense supporterer du kunder i Østdanmark, det vi kalder Region Øst. Det er essentielt, at du sætter dig ind i kundernes forretning, så du ud fra vores koncepter og produktprogram, kan skræddersy de bedste løsninger til kunderne.

Du kommer til at arbejde med en bred produktportefølje og får kontakt til mange forskellige kundesegmenter. Du samarbejder desuden tæt med dine kollegaer i teamet, de eksterne sælgere samt øvrige relevante kollegaer i organisationen, om at finde de rigtige, tekniske, kommercielle og værdiskabende løsninger til kunderne.