Jobannonce: Ny afdeling på Lystholm - nye muligheder - for social- og sundhedsassistenter i dagvagt

Fredensborg Kommune

Ny afdeling på Lystholm - nye muligheder - for social- og sundhedsassistenter i dagvagt

Vi er i den situation på Lystholm at vi skal udvide med en ny plejeafdeling (det gamle Pilebo). I den forbindelse har vi ledige social- og sundhedsassistent stillinger til besættelse. Vi udvider i første omgang med 12 pladser fra januar 2022 og yderligere med 12 pladser året efter.

Som SOSU-assistent bliver du en del af vores koncept, hvor vores intention er at tilbyde aktiviteter for beboerne på hverdage i dag- og aftentidsrummet. Du kommer til at bruge al din faglighed og ikke mindst din personlighed til at pleje, koordinere og udføre pleje og behandling i tæt samarbejde med sygeplejerskerne.