Jobannonce: Ny afdeling - nye muligheder for social- og sundhedsassistenter om aftenen på Lystholm Plejecenter

Fredensborg Kommune

Ny afdeling - nye muligheder for social- og sundhedsassistenter om aftenen på Lystholm Plejecenter

Vi er i den situation på Lystholm, at vi skal udvide med en ny plejeafdeling (det gamle Pilebo). I den forbindelse har vi ledige social- og sundhedsassistentstillinger til besættelse i aftenvagt. Vi udvider i første omgang med 12 pladser fra januar 2022 og yderligere med 12 pladser året efter.

Vi har fokus på at opbygge tre stærke teams i vores tre huse så derfor vil vi blande nye og erfarne kollegaer i alle tre huse. Du kan derfor både være med til at starte det nye hus op eller være med til at opretholde den kvalitet vi gerne vil være kendt for i de etablerede huse.

Dit nye team består af social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter. Vi har et ønske om at opkvalificere det faglige niveau, ligesom vi arbejder målrettet med at udvikle fagligheden, så beboernes sygepleje samt pleje- og aktivitetsplaner bliver så kvalificerede som muligt.