Jobannonce: Naturmedarbejder

Fredensborg Kommune

Naturmedarbejder

Vi søger en engageret naturmedarbejder med gode evner indenfor botanik og en bred naturforståelse til at sikre og udvikle naturen i kommunen.

I Fredensborg Kommune arbejder vi med den fortsatte udvikling af driften af de kommunale arealer til at fremme biodiversitet, og vi fører tilsyn med beskyttede naturområder. I de kommende år skal vi arbejde tværfagligt med en lang række indsatser i forbindelse med kommunens deltagelse i Danmarks Vildeste kommune, samt fortsætte realiseringen af Handleplan for Biodiversitet.

I stillingen får du mulighed for at arbejde med konkrete naturprojekter samt en variation af myndighedsopgaver på naturområdet. Du får i vid udstrækning mulighed for at tilrettelægge dit arbejde selv. Samtidig vil du indgå i naturgruppen, hvor der tages fælles ansvar for fordeling og prioritering af opgaver, vidensdeling, sparring og hjælp.