Jobannonce: Energisk og kommunikerende el-specialist til drift og vedligehold af 60 kV-stationer

Gem
N1 A/S

Energisk og kommunikerende el-specialist til drift og vedligehold af 60 kV-stationer

Silkeborg og Støvring

Brænder du for el? Har du kendskab til drift og vedligeholdelse af 60 kV-stationsanlæg? Og har du lyst til at blive el-specialist i et stærkt team i Danmarks andenstørste elforsyningsselskab? Så har vi måske jobbet til dig.

Vi ønsker at fastholde og udvikle vores position som et af landets mest effektive netselskaber, og derfor søger vi en specialist med speciale i el, der kan styrke vores planlægningskompetencer på 60 kV-elforsyningsnettet i N1’s forsyningsområde.

Vi tilbyder et spændende job i en koncern med højt til loftet og mange udfordrende opgaver. Vores arbejde er ikke kun drevet af fælles ansvar, hvor vi løfter i flok. Vi er også ordentlige og ambitiøse ved at agere holdspillere, skabe løsninger, der er til gavn for vores kunder, og som også opretholder et sikkert arbejdsmiljø for hinanden.

N1 A/S