Jobannonce: 2 pædagoger med lyst til udvikling søges

Greve Kommune

2 pædagoger med lyst til udvikling søges

Vil du sætte dit faglige aftryk i Vibemosen i Skovhuset i Greve, så har du nu muligheden for at blive en af de 2 pædagoger, som vi søger pr. 1.9.

Vi er i gang med at udvikle et fælles sprog og en evalueringskultur ud fra den nye styrkede PLP, hvor læringsmiljøet og børneperspektivet har en særlig betydning. Vi er et børnehus og derfor forventer vi, du er indstillet på at arbejde i såvel vuggestue som børnehave.

Vi er inspireret af Marte Meo og hjernesmart pædagogik og arbejder ud fra organisering i hverdagen som grundpillen for nærværet med børnene. Herudover har vi fokus på udeliv i al slags vejr. Vi er en del af den sammenlagte institution Skovhuset og Distrikt Syd, hvor vi samarbejder med andre institutioner og skoler.