Jobannonce: Skoleleder til Sct. Hans Skole - en attraktiv skole i Odense C

Odense Kommune

Skoleleder til Sct. Hans Skole - en attraktiv skole i Odense C

Sct. Hans Skole er en ældre byskole, fordelt på 3 etager, beliggende i et attraktivt kvarter i Odense C kaldet Skibhuskvarteret. Skolens medarbejdere og ledelse lykkes med at lave god skole for ca. 700 elever, så på trods af, at Sct. Hans Skole er i skarp konkurrence med privatskolerne i Odense C, så vælger ca. 85 % af distriktets elever skolen til.

Sct. Hans Skole søger nu en ny skoleleder til tiltrædelse den 1. november 2021.

Som skoleleder på Sct. Hans skole bliver du leder for 68 pædagogiske medarbejdere; 48 lærere, 20 pædagoger og 2 sekretærer.

Som leder af skolen får du til opgave at modernisere skolens pædagogiske og didaktiske profil ind i en version 2.0., hvor du skal rammesætte den fortsatte udvikling af personalets professionalitet i sammenhæng med skolens strategiske retning.

Odense Kommune