Jobannonce: Administrativ koordinator

Dansk Energi

Administrativ koordinator

Frederiksberg

Er du imødekommende, udadvendt og koordineringsstærk? Har du flair for administrative opgaver og et skarpt korrektur-blik? Så er det lige dig, vi søger.

Du bliver en del af Dansk Energi, en interesseorganisation for energiselskaber, hvor vi arbejder for, at energiselskaberne får mulighed for at udfylde deres meget vigtige opgave i den grønne omstilling. Klimadebatten er derfor helt tæt på.

Du er en vigtig spiller i vores sekretariat med en bred kontaktflade i afdelingen og til vores medlemmer. Som administrativ koordinator fungerer du som knudepunktet i den formelle kommunikation med vores medlemmer og sikrer, at det, vi sender ud af huset, er i orden og til tiden. Du er serviceminded, robust, imødekommende og bidrager med god energi og kompetence. Du drives af at være i en administrativ funktion, hvor du assisterer og leverer høj service over for dine kolleger – og ofte også på tværs af organisationen.