Jobannonce: Skat er ikke enkelt. Derfor har vi brug for dig, der kan noget med tal, regnskab og økonomi

Skattestyrelsen

Skat er ikke enkelt. Derfor har vi brug for dig, der kan noget med tal, regnskab og økonomi

Har du en baggrund indenfor kontor eller regnskab? Eller har du andre stærke administrative erfaringer og mod på at lære mere om regnskab?

I afdelingen Opkrævning og Betaling hos Skattestyrelsen i Ringkøbing er vi cirka 370 dygtige og engagerede medarbejdere. I daglig tale er vi "Danmarks største kasseapparat", fordi mere end 1.000 mia. kroner netto årligt går igennem vores "kasseapparat" i form af skatter, moms og afgifter.

Vi løfter dermed en vigtig samfundsopgave, hvor vi gennem korrekt opkrævning, bogføring og afstemning af statens indtægter og afregninger er med til at sikre Danmarks velfærdssamfund.

Hvis du vil være med, får du et bredt spænd af regnskabsmæssige og administrative opgaver, hvor der er fokus på, at du sammen med dine nye kolleger får en høj faglighed og udvikler dine kompetencer. Og det, der er svært, skal du nok få lært.

Skattestyrelsen