Jobannonce: Sagsbehandlere til ejendomsvurderingsområdet søges til Skatteankestyrelsen i Odense

Skatteankestyrelsen

Sagsbehandlere til ejendomsvurderingsområdet søges til Skatteankestyrelsen i Odense

Har du en juridisk, regnskabs- eller skattefaglig baggrund? Motiveres du af at arbejde i et stærkt fagligt miljø og ønsker du at anvende dine kompetencer til at arbejde med klagesagsbehandling på en attraktiv arbejdsplads? Så er du måske én af vores nye kollegaer.

Vi søger nu nye kollegaer til 1. kontor i Odense, hvor vi behandler sager på ejendomsvurderingsområdet. Du kommer primært til at behandle klager over erhvervsejendomme, herunder landbrugs- og skovejendomme.

Som sagsbehandler får du ansvaret for din egen sagsportefølje og du får mulighed for at fordybe dig i sagsbehandlingen, hvor du sikrer oplysning af sager, samt foretager den juridiske bedømmelse. Derudover kommer du til at:

  • udarbejde udkast til afgørelser
  • afholde møder med klagere og repræsentanter
  • deltage i sekretariatsbetjeningen af Vurderingsankenævnene og Landsskatteretten.