Jobannonce: Kompetent afdelingsleder søges til Lejlighederne LSV på Frederiksberg

Frederiksberg Kommune

Kompetent afdelingsleder søges til Lejlighederne LSV på Frederiksberg

Vi søger en fagligt stærk socialfaglig profil til stillingen som afdelingsleder.

En afdelingsleder, der kan gå foran og sammen med medarbejdere og ledelsesteamet sikre, at indsatsen over for borgerne har høj faglig kvalitet. Er du en leder, som kan formidle klare mål og forventninger, så der skabes fælles retning, ansvar og god holdånd? Og kan du drive faglige udviklingsprocesser, så der skabes de bedst mulige rammer for borgerne? Så er det måske dig, vi søger som vores nye afdelingsleder og kollega.

Som afdelingsleder bliver du en del af den samlede ledelse for bofællesskabet Lioba og Lejlighederne LSV. Din primære funktion vil være som daglig leder af Lejlighederne LSV, med ansvaret for 30 beboere og 12 fuldtidsansatte medarbejdere i dag-, aften-, og rådighedsvagt.