Jobannonce: Teamleder til Fjordhuset

Halsnæs Kommune

Teamleder til Fjordhuset

Hundested

Fjordhuset er Halsnæs Kommunes døgntilbud til borgere med demens. Her vægter vi værdighed, livskvalitet og stjernestunder. Vi søger en teamleder, der med faglig stolthed, godt humør og hjerterum, vil være med til at sætte ”den gode historie” på dagsorden.

I Fjordhuset er det beboerne, der sætter dagsordenen og skaber rytmen. Du skal derfor kunne se dig selv være med til at skabe rammerne for et trygt hjem, hvor hygge og aktiviteter er en vigtig del af hverdagen.

Med din viden om demensområdet, har du forståelse for beboernes behov og et blik for situationer, der kan kræve ekstra nærvær. Kan du se dig selv gå en tur med en beboer, der ikke kan finde ro eller blot skabe ro ved at være til stede i fællesrummet, mens du arbejder, så er det dig vi søger.