Jobannonce: Lærere søges til Vitaskolen Bohr

Esbjerg Kommune

Lærere søges til Vitaskolen Bohr

Vitaskolen Bohr i Esbjerg Kommune søger pr. 1.august 2021 4 lærere, som brænder for elevernes læring og trivsel. Stillingerne er på 37 ugentlige timer.

Vitaskolen Bohr er en del af Bohrskolen, og har ca. 1200 elever og 135 ansatte. Skolen er karakteriseret ved dygtige og engagerede medarbejdere, udviklende og motiverende læringsmiljøer, høj kvalitet, faglighed og gode fysiske rammer. Vitaskolen Bohr er 4-sporet på 0. -6. klassetrin og 8-sporet på 7. – 9. klassetrin. I overbygningen 7.-9. klassetrin har vi tonede linjer, herunder Da Vinci-linjen.

Endvidere er Vitaskolen Bohr hjemsted for Esbjerg Kommunes Eliteidrætsklasser. På Vitaskolen Bohr har vi endvidere specialpædagogiske grupper, Linje S, for eleverne i 7.-9. klasse. De specialpædagogiske grupper består af elever med diagnoser som ADHD, GUA, Autisme, Asperger, angst, tilknytningsforstyrrelser m.m.