Jobannonce: Medarbejder til natur- og vandløbsområdet, Natur og Miljø

Fredericia Kommune

Medarbejder til natur- og vandløbsområdet, Natur og Miljø

Vi søger en ny kollega til myndighedsbehandling m.m. indenfor natur- og vandløbsområdet. Den nye medarbejder bliver en del af Natur og Miljø.

Vi er 22 engagerede medarbejdere, der har ansvaret for at løse Fredericia Kommunes opgaver indenfor industri- og landbrugsregulering, jordforurening, drikkevand, natur, vandløb, friluftsliv, spildevand, klimaforebyggelse, klimatilpasning, varmeplanlægning m.m.

Dine arbejdsopgaver bliver i prioriteret rækkefølge:

  • Primær ansvarlig for myndighedsbehandling og tilsyn efter naturbeskyttelseslovens §3 (herunder høringssvar i forbindelse med projekter, planer m.v.)
  • Myndighedsbehandling på vandløbsområdet sammen med vores vandløbsmedarbejder
  • Naturopgaver, herunder naturplejeaftaler, bekæmpelse af kæmpebjørneklo m.m.
  • Projekter på natur- og friluftsområdet.