Jobannonce: Ejendomsfunktionær - ejendomsservice

Gem
Domea.dk

Ejendomsfunktionær - ejendomsservice

Kolding

I Domea Lunderskov-Kolding Boligselskab har vi sjældent ledige stillinger i driften, da vores medarbejdere trives rigtig godt i deres job og fordi vi er meget driftseffektive.

Du kommer til at indgå i et lille team med yderligere 3 kolleger, som varetager drift og vedligeholdelse af alle vores 550 lejemål i Kolding og Lunderskov fordelt på 4 afdelinger. Den kommende medarbejder vil hovedsageligt skulle beskæftige sig med de 104 boliger i Lunderskov, men i ferieperioder mm. vil der forekomme arbejdsopgaver i og omkring vores boliger i Kolding.

I de første måneder af din ansættelse skal du påregne deltagelse i flere forskellige kurser og efteruddannelse, der gennemføres over flere sammenhængende dage i andre dele af landet.