Jobannonce: Brænder du for chancelighed for børn uanset social baggrund? Så kig her

Furesø Kommune

Brænder du for chancelighed for børn uanset social baggrund? Så kig her

Farum

Vi søger en pædagog til børnehavegruppen 35 timer om ugen fra den 1. juni Eller snarest derefter i Børnehuset Mimers Brønd

Børnehuset Mimers Brønd er en integreret institution i Farum Midtpunkt i Furesø Kommune. Vi bor tæt på naturen, midt i byen og tæt på offentlig transport. Vi har 85 dejlige børn fra det omkringliggende Farum med mange forskellige etniske kulturer og sociale baggrunde, og denne mangfoldighed af børn og familier gør vores institution til noget ganske særligt.

Vores dannelsessyn er, at alle børn skal være livsduelige og have lige muligheder for læring. I den pædagogiske praksis, arbejder vi derfor hver dag for at sikre, at alle børn er med – vi arbejder med tydelige og gennemskuelige lærings- og legezoner på stuerne, og vi arbejder struktureret med piktogrammer for at sikre gennemskueligheden i hverdagen for alle.