Jobannonce: Teamleder til Sygeplejen i Ballerup Kommunes Hjemmepleje

Ballerup Kommune

Teamleder til Sygeplejen i Ballerup Kommunes Hjemmepleje

Kan du lede, engagere og understøtte medarbejderne i at skabe bedst mulig livskvalitet og sundhed for borgerne i Ballerup Kommune?

Vi søger en erfaren teamleder med sygeplejefaglig baggrund til at lede et samlet sygeplejeteam sammen med teamlederkollega. En leder, som motiveres af at bruge sin ledelsesmæssige erfaring i praksis og som trives med at have indflydelse og stor selvstændighed i jobbet samt er en aktiv teamplayer i et ledelsesteam. En leder, der motiverer, lytter, er tydelig i sin ledelse og har fokus på den daglige drift.

Du er en teamleder, der vil arbejde for, at Hjemmeplejens kerneopgave løses i en tæt kobling mellem sundhedslovsindsatser og servicelovsindsatser, så borgerne oplever en høj grad af kontinuitet fra de medarbejdere, der kommer i borgers hjem.