Jobannonce: Vi søger lærere til mellemtrinnet

Ballerup Kommune

Vi søger lærere til mellemtrinnet

Er du uddannet lærer, og kan du undervise i dansk eller matematik, idræt, engelsk, fysik/kemi og/eller håndværk/design? Så er det netop dig, vi har brug for på Baltorpskolen.

Du må også meget gerne have undervisningskompetencer inden for de praktisk/musiske fag - og har du samtidig lyst til en hverdag omgivet af vidunderlige, skønne børn og kolleger? Så skal du kigge med her.

Vi søger nye kolleger med ansættelse fuldtid pr. 1. august 2021 og med tilknytning til 4. og 6. årgang på Baltorpskolen afdeling Grantoften. Der er også mulighed for at undervise nogle timer i udskolingen.