Jobannonce: Pædagog til Søndervangskolen Hammel

Favrskov Kommune

Pædagog til Søndervangskolen Hammel

Da en af vores dygtige pædagoger er flyttet, søger vi på Søndervangskolen i Hammel en pædagog til indskolingen med start 1. april 2021 eller hurtigst muligt herefter. Stillingen er på 32 timer om ugen og indebærer funktion som klassepædagog i skolen samt SFO om eftermiddagen. Frem til sommerferien vil de fleste timer være placeret i førskolen som er base for vores kommende skolestartere.

Som pædagog på Søndervangskolen indgår du i tæt samarbejde med indskolingens øvrige personale. Du kommer til at varetage opgaver i skolen i samarbejde med lærerne og børnehaveklasselederne, ligesom du selvstændigt kommer til at være ansvarlig for understøttende undervisning. Derudover kommer du til at være en vigtig del af skolens SFO, hvor ca. halvdelen af din arbejdstid vil være placeret.