Jobannonce: Erhvervsplaymaker 2 - fokus på skolepraktik til SSP Forebyggelse & Vejledning

Esbjerg Kommune

Erhvervsplaymaker 2 - fokus på skolepraktik til SSP Forebyggelse & Vejledning

Projektstilling med forventet opstart 1. maj 2021 og løbende i 2 år fra ansættelsen – 37 timer.

Brænder du for unge mennesker og uddannelse, og er du god til at danne netværk? Så har du nu muligheden for at blive Esbjerg Kommunens anden erhvervsplaymaker.

I Esbjerg Kommune ønsker vi, at alle folkeskoleelever får muligheden for at kunne tilgå viden og oplysninger omkring skolepraktik. Derfor går dit job ud på, at du skal afdække virksomhedernes mulighed for at kunne tage folkeskoleelever ind i skolepraktik. Der skal udvikles informationsmateriale både til skolerne og virksomhederne, som gør at begge parter føler sig i stand til henholdsvis at tage i praktik og tage imod praktikanter. Du skal være med til at skabe en erhvervspraktikplatform for Esbjergs unge – så vi kan få aktiveret flere unge i erhvervslivet.