Jobannonce: Rehabiliteringsleder til Sundhedsklinikkerne i Odense Kommune – Vikariat

Odense Kommune

Rehabiliteringsleder til Sundhedsklinikkerne i Odense Kommune – Vikariat

Brænder du for at bedrive ledelse og fastholde allerede lagte udviklingsspor? Er du ambitiøs i din tilgang? Så er du måske den helt rigtige til opgaven med at brande og videreudvikle vores sundhedsklinikker samt sikre en fortsat udvikling af vores vidensansvarlige sygeplejersker indenfor sår- og kontinensområdet!

Vores rehabiliteringsleder for sundhedsklinikkerne skal på barsel. Derfor søger vi en rehabiliteringsleder til at varetage ledelsesopgaven i en periode fra 1. maj 2021 og frem til 1 maj 2022.

Stillingen består af flere ledelsesområder: sundhedsklinikkerne samt vidensområderne for sår- hhv. kontinensområdet med personale fordelt på 7 matrikler. Ledelsesopgaven for vidensområdet er at være nærmeste leder for 17 vidensansvarlige sygeplejersker inden for sår-, kontinens- og stomi-området.

Odense Kommune