Jobannonce: Protokolanalytiker og softwareudvikler til udvikling af elektronisk indhentning

Forsvarets Efterretningstjeneste

Protokolanalytiker og softwareudvikler til udvikling af elektronisk indhentning

Dragør

Til en nyoprettet stilling i afdelingen for elektronisk indhentning (SIGINT) søger vi en dygtig protokolanalytiker og softwareudvikler, der vil være med til at udvikle FE's SIGINT-systemer.

Vil du være en del af et spændende og innovativt miljø, hvor der er rig mulighed for faglig og personlig udvikling, samtidig med at du bidrager til at styrke Danmarks sikkerhed? Så har vi en stilling til dig.

FE´s opgave er at indsamle, analysere og formidle informationer om forhold i udlandet af betydning for Danmarks sikkerhed. Disse informationer indhentes over et bredt spektrum af muligheder, blandt andet i vores afdeling for elektronisk efterretningsindhentning.