Jobannonce: Byggesagsbehandler til privat- eller erhvervsbyggeri

Varde Kommune

Byggesagsbehandler til privat- eller erhvervsbyggeri

Varde Kommune sætter en ære i at yde god erhvervsservice. Vi er i 2020 blevet vurderet som den 6. mest erhvervsvenlige kommune i Danmark af Dansk Byggeri og som nr. 8 af Dansk Industri. Da en kollega har valgt at søge nye udfordringer, søger vi nu en byggesagsbehandler til boligområdet eller erhvervsbyggeri, da vi gerne vil fastholde disse placeringer. Og, ja, vi har forrygende travlt, da det går godt i Varde Kommune.

Dine opgaver bliver bl.a. behandling af byggesager, landzoneadministration, lokalplanvurderinger, BBR og brandtekniske vurderinger. Arbejdet består bl.a. i sagsbehandling, vejledning og afholdelse af forhåndsdialog med bygherrer og deres rådgivere, samt tværorganisatorisk samarbejde knyttet til byggeprojekter.